Kendskab til signalflag A hos bådførere
Sportsdykkeren nr. 3 2010 har en artikel om signalflag A med et godt billede af en kritisk situation(Plakat). Plakaten har et klart budskab og er lidt humoristisk, men jeg mener at der mangler lidt tekst. Nu skal man jo heller ikke gøre bådfolket dummer end de er, derfor ville det være godt at suppler med en spalte til venstre med to afsnit
1) God skik når du ser signalflag A -tekst.
2) Regler for signalflag A - tekst.
Nederst kunne det være en god ide at lave billedsituationer af forskellige fartøjer, som kan være impliceret i disse kritiske situationer f.eks. køl/sejlbåd, stor motorbåd, robåd, kajak. (der er jo et billede af en lille motorbåd på det store billede)
Nu ved jeg ikke hvordan man har tænkt sig at udbrede kendskabet ud over dykkerkredse, men jeg kunne forstille mig at klubberne fik tilsendt disse plakater og gav dem som en gave til motorbådsklub, sejlklub, roklub, kajakklub og havne i lokalområdet. Det ville være god stil at tilbyde en pæn billedramme til plakaten, hvis modtageren har behov for det. Samtidig kunne man lave en artikel til DSF´s søster organisationers medlemsblade og evt. bådmagasinet (+TV) omhandlende oplysningskampagnen.
I artiklen mangler der lidt om hvilken strategi man vil bruge for at udbrede kendskabet til signalflag A, derfor kommer jeg med denne kommentar.
